-
R-kuldet (2002) : Rabjerg's Legolas.
"Lego".
-
Født; 29.03.2002 - Død; 21.10.2004
-
(Måske Arvelig) epilepsi.
Efter 3 mrd. uden hund og
abstinencer fik jeg Legolas. Han var 4-kantet, klodset og lidt dum, så han
kom til at hedde Lego.
Lego var min første hanhund. Som
Venus og Mars. Til gengæld har jeg aldrig haft så glad og lallende
lykkelig en hund. Han elskede alle.... mennesker, hunde, andre dyr.
Han var total pacifist og fattede
ikke at andre hunde knurrede. Hans bedste legekammerat var en Grand Danois
tæve...... så meget for hvad en Schnauzer tænker om sin egen størrelse.
Derimod gad han ikke små hunde. Lego var bestemt også ”fars skygge”, og
det bedste han kunne komme til var at få sig sneget under dynen når jeg
sov. Dér var han tryg og nær ! Pludselig, skærtorsdag morgen 2004, han var
netop fyldt 2 år, fik han to ekstreme anfald. Fråde, urin, afføring,
kramper og bevidstløshed. Dyrlægevagten. Henvist til Holbæk Dyrehospital !
Uden egentlig undersøgelse kom
Lego på Fenemal....... det tog anfaldene. Men han blev pludselig
fraværende...som i en anden verden. Efter 1 mrd. uden anfald tog Holbæk
Dyrehospital ham af Fenemal (uden nedtrapning). Han livede op, og havde 3
gode måneder uden anfald. Så kom de igen, anfaldene.....på Fenemal, fik
også konstateret Borelia – og kom i penicillin kur.... og igen – da det jo
var Borelia han led af – taget af Fenemal uden aftrapning. Mange og lange
anfald, en eskalering af Fenemal-dosis, og enten en ”Zombie”hund eller en
hund i anfald, endte vi på Landbohøjskolen, hos Ph.d. i Neurologi hos
smådyr, Mette Berendt.
Hun kunne konstatere at den
fejlbehandling vanskeliggjorde Lego’s stabilisering.
Livet var blevet som på en
vulkan... turde dårligt køre på arbejde eller handle ind !!!!
Døgnet fra den 20. oktober 2004
til 21. oktober havde Lego ialt 6 anfald. Nogle ved bevidsthed, hvor han
skreg i angst og smerter, andre hvor han var bevidstløs i op til 15
minutter. Han blev blind, lam og aggressiv. Stesolid og dobbel ration af
Fenemal + Kaliumbromid kunne ikke holde ham anfaldsfri.
Den 21. oktober sagde Mette
Berendt at nu var det slut. Da han fik sprøjten med det bedøvende middel
skreg han som han blev dolket. Derefter fik han endelig fred !!!! Lego
blev 2½ år.
6 måneders mareridt blev afløst af
savn, anger, vrede og tomhed. Men jeg ved at Lego nu er ved Regnbuebroen !
Dét har han fortjent !!!!
Desværre har det vist sig, at
Lego’s morbror har lidt samme skæbne.
Og at Lego’s helsøster har hvalpe,
der sælges i Osted...... så altså uagtet en måske arvelig epilepsi ...... avles
der videre !!!
|